Historien om Bidstrup-fluerne
Følgende er en afskrift af et hæfte, som fluebinderen Alf Schmidt skrev til sig selv og sine fiskevenner i 1977. Hæftet blev bl.a. brugt på lystfiskerholdene på nogle af ungdomsskolerne i Randers i perioden 77 - 80 og måske også senere
Indledning
Flere og flere lystfiskere får øjnene op for hvilken fascinerende form for fritidsbeskæftigelse, der ligger i med fluestangen i hånden og en lille fjerklædt krog knyttet i enden på forfanget at narre en af åens gamle, snu ørreder til at begå sit livs største fejltagelse.
Selv om fluen er den mindste og den billigste del af en fluefiskers udstyr, er det ikke helt galt, når man siger, at den er nærved at være den vigtigste. Opfylder den ikke sit formål: at lokke fisken til at antage den som fødeemne, er det helt omsonst.
Mappens indhold
Jeg fiskede engang som alle andre ihvertfald som de fleste nemlig med fluer som er kendte og fluer som jeg selv bandt efter opskrifter, men min natur sagde mig at det kunne ikke blive interessant nok i længden, så jeg slæbte insekter alle mulige vanddyr med hjem og studerede dem i akvarium, farverne blev skrevet ned og nymfernes bevægelse blev tegnet ned og ud fra det har jeg bundet 9 forskellige fluer, som snart begynder sit fjerde leveår.
Nogle af disse fluer sad i fluekassen ikke på de første ture. Men en dag ved Lilleåen, ved Bidstrup godset prøvede jeg alle kendte fluer hele dagen, for hen imod aften at knytte en af mappens fluer til forfanget og da vendte dagen med en pæn bækørred, og flere gange efter den tid er det samme sket, for nu til sidst at indtage alle pladserne i flueæsken i forskellige størrelser fra 14 til 8, efter alt dette har disse 9 fluer fanget tilsammen i 1976 og 77 i alt 260 ørreder alle pæne fisk.
I mappen giver jeg et lille referat om hver enkelt flue og fluens fangstevne sådan som jeg har oplevet det i 3 år. Fluerne eller nymferne er opkaldt efter Bidstrup godset ved Lilleåen, og hedder således
Bidstrup fluer og ingen skal sige at dette er fluer
fra en eller anden opskrift.
Alf Schmidt
Hvorfor har jeg bestemt mig til vådfluer (nymfe).
Tørfluefiskeri omtales ofte med en vis æresfrygt, som om det var det allerhelligste inden for fluekunsten, det absolutte højdepunkt af viden og færdighed. De overbeviste tørfluetilhængere har heller ikke så meget imod denne opfattelse breder sig.
Men for at sige det rent ud, er tørfluefiskeri - foruden at være en dejlig sport - den nemmeste måde at fange fisk på. Det er nemmere end at fiske med orm og meget nemmere end at fiske med vådflue opstrøms, ja det er nemmere end spinnefisker. Når man fisker med tørflue, ved man netop hvor fisken er, for den har lige røbet sig med en ring og man kan se fisken tage fluen, og det er ikke noget større problem at kroge den.
Der skal heller ikke megen fantasi til fiskeri med tørflue, det eneste en tørfluefisker skal kunne til punkt og prikke er at kaste sin flue præcist og rigtigt, derimod må en vådfluefisker ihvertfald en nymfefisker kunne kaste ligeså præcist og fiskeren må og skal være udstyret med en utrolig fantasi og evne, ja ligefrem en sjette sans må oftest være til stede, for i det hele taget at kunne finde og kroge de oftest usete og uventede fisk.
Jeg har efterhånden prøvet alt 7 til 8 år med ormeudstyret, ca. 10 år med spinnestangen og til sidst 4 år med fluestangen, det er over 10 år siden jeg første gang stod i Kastbjerg Å og fangede mange fisk i den å, dengang.
Nogle spørger mig måske om mine kroge ikke er for store
[1], nej det er de langtfra, mange kan ikke få sat i hovedet, at en lille bitte nymfe eller vådflue ikke alene interesserer den store ørred, men ved en udklækning, hvor der er tusinder, er fiskeriet godt givende med en lille.
Før påbegyndelse af binding
Mappen her er besat med 9 fremragende fluer, som ikke er spor svære at binde, kun en ting som er vigtigt:
hackle strålerne skal kun vende op og ned, samtidig skal de også være bløde og farven på hacklen er ens (brun) for alle 9. Kroppen må gerne være fyldig på den alle og halerne tynde og ret lange. Ingen vinger er til stede på nogen af fluerne.
Alle fluerne er bundet med tynd sort bindetråd og har sort hoved. Ingen god fluebinder har fluer i kassen til at imponere andre, men derimod er kasserne fyldt op med ikke ret mange forskellige, men derimod få af samme slags og i mange størrelser.
Fluerne er så enkelt at lave at enhver simpelthen kan binde dem, det skal være sådan at man kan tage ud at fiske i en brandstorm, for simpelthen at få afreageret og blive sin hobby kvit ved at overvinde den mest modbydelige mod- eller sidevind, uden at et større arbejde hægter sig fast i græsset på modsatte bred eller forfanget knækker.
Smid de flotte fluer væk, eller lad dem blive hjemme.
Sådan er det.
Mange tror, at hvis en anden fanger godt på en flue at så må fluen være god, men det er heldigvis ikke tilfældet, det som nok er vigtigst er nok troen og tilliden til fluen, men så sandelig også hvordan netop denne flue skal fiskes. Og selvfølgelig kan ingen fluer hamle op med de gamle og anerkendte mønstre herhjemme, læser man bøger om dette emne er alt jo opfundet og udforsket. Jeg har en bunke tillid til fluerne i mappen, men det sværeste ligger nok i at fiske og tage den rigtige på det rigtige tidspunkt, eller hvor højt netop denne flue skal fiskes i vandet, det er noget som skal
læres hen ad vejen. Derimod er tørfluefiskeriet for helt nybegyndere, det er noget enhver kan få overblik over blot grejet er i orden og har et nogenlunde udvalg af tørfluer og selvfølgelig skal fiskene ringe, det er en god måde at lære standpladserne at kende på, for en begynder, og det er en smal sag at kroge dem, tit kroges de selv.
Jeg selv fisker ivrigt med tørflue og det er ganske morsomt men det er ikke nogen stor kunst og jeg betragter det selv som et begyndertrin, istedet for det tit uvisse og uanede nymfe eller vådfluefiskeri, da skulle man kunne læse og med erfaring kende åens overflade og tit med stor fantasi fantasere om livet og det usete under overfladen, for pludselig i en reflex, en sjette sans, kroge en pæn uset ørred du læste
rigtigt og kastet var præcist.
Bidstrup-serien 9 stk.
Ved fluerne er angivet dato, det er som sagt de bedste fluer netop til denne måned. Men f.eks. kan no. 3 pludselig vise sig storfangende sidst på sæsonen, selvom den de sidste par år altid er bedst i foråret. No. 6 og 5 er netop fremstillet til den dejlige sommerdag, hvor alt synes umuligt ingen fisk ringer, det hele er dødt som graven, da er det at disse to ofte har gjort dagen levende, det er ikke umuligt at fange 9 - 10 pæne ørreder på et par timer, på sådan en dag, blot rytmen falder sammen med gode og præcise opstrømskast, det var også det som hele 1977 gik med at indøve.
Der er noget galt når en mand kan blive berømt for sine selvfremstillede fluer, men det er nok heller ikke fluerne han er blevet berømt på, men nok mere hans studier, og oftest er det som regel svære og tit indviklede opskrifter og med tit dyre og svære materialer at anskaffe. Så er der noget galt, med mine 9 fluer har jeg ca. 3 fisk i gennemsnit over 30 cm og med alle dem som sættes ud igen, tør jeg slet ikke nedskrive her og det er alle nemme og sjove fluer, hvorfor skal de være svære og dyre at binde, det er i hvertfald ikke det Krogsgård og andre er blevet berømte på. Jeg har
selv gjort mig umage med disse fluer men trods alt ihærdigt forsøg har jeg ikke kunnet fange 3 gennemsnitligt pr. tur året rundt, som med mine egne fluer, det ligger måske i, at Krogsgårds fluer ikke laves som original udgave mere, sådan købes de i hvert fald ikke i forretningerne.
Bidstrup no. 1En fremragende flue gennem årene, men fiskes kun i Skals Å: der har den været ret effektiv til store bækørreder, men dog kun nedstrøms (fiskelign).
Krop: ruflet glinsende sølvtinsel.
Hale: rødlig også god i citrongul uld (finnelign)
Bindes også med indvendig kobbertråd til god dybde.
Bidstrup no. 2En god flue til forårets fiskeri, har fundet pæne fisk fra dybe høller i mørkt vand, nedstrøms med halefinne som no. 1, også fin opstrøms: uden hale i dybt vand, til usete fisk largo. (fiskelign eller largo).
Krop: tyk hvid uld
Rib Sølvtinsel til nedstrøms fiskelign og kobbetråd opstrøms.
Hale: Gullig uld formes til halefinne, eller udelades til largo.
Bidstrup no. 3Denne flue i st. 8 - 10 tog mange flotte regnbuer og bækørreder i foråret, ja helt hen imod maj og sådan har den været stabil år efter år. Fluen imiterer fiskelign nedstrøms. Flere gode ørreder tog den opstrøms som largo.
Krop: Mørkebrun uld.
Rib: smal sølvtinsel
Hale: grå uld som finne
Bidstrup no. 4Så kom vi til maj og juni, hvor denne fremragende lille nymfe har gjort sig bemærket. Nymfen fisket opstrøms en stille dag, har været meget givende særligt hvis den lægges præcist i modsatte brink opstrøms uden træk.
Krop: brun tyk dusket uld
Rib: kobbertråd ellers sølvtinsel til lavt vand
Bidstrup no. 5Sommerens store favorit de sidste par år, først i juni kommer den rigtigt på sin plads og det fortsætter faktisk til fredningen påbegyndes. På en kort sommer har denne flue præsteret at fange 76 pæne ørreder.
Krop: lysebrun tyk uld.
Rib: flad leddelt sølvtinsel
Hale: fibre fra fasanhale, eller anden brun fjer.
Bidstrup no. 6Ind imellem er fluen her også meget effektiv, men da ligheden er slående fra foregående må vejr og lys tages i betragtning da denne no. 6 er mørkere. Har taget store ørreder selv i en st. 12.
Krop: mørkerun tyk uld.
Rib: flad leddelt sølvtinsel
Hale: som foregående, men denne bindes også med perlehøne
Bidstrup no. 7Sommerens højdepunkt, en vindstille sommerdag solen står højt, dagen ser faktisk håbløst ud. Men denne i st. 12 eller 14 fisket opstrøms i kanterne uden træk, det er netop i disse sekunder ørreden snapper fluen.
Krop: lysebrun uld, med lidt knyst.
Hale: fibre fra gråandebryst, farvet gul
Bidstrup no. 8Efteråret: en dag hvor ørrederne står i høllet. Lidt tyngde under kropsmaterialet er tit godt når efterårets regn og grumset vand sætter ind. Bidstrupfluen her er ret god til regnbueørreder.
Krop: lysebrun uld
Rib: bred ruflet sølvtinsel.
Ryg: tynd helt rød, lidt stiv uld, som fortsætter lidt ud i halen ca 5 mm.
Hale: et par sorte stive tråde af uld
Bidstrup no. 9Bidstrup no. 9 er god, ja kan faktisk bruges hele sommeren, men efter at den blev bundet, syntes jeg at den må komme sidst, da september - oktober efter et ordentlig regnskylle og efter åens hurtigere fremløb pludselig kan virke klar og ret lav lige før fredningen, da har no. 9 været ret effektiv.
Krop: mørkebrun uld.
Vingekasse: Rød uld.
Hale: Fibre fra gråandebryst, ufarvet.
Slut
Dette er en mappe fremstillet til mig selv en mappe som nemt kan stå i den flotteste reol og det er fluer som efter års studier og prøvelser endelig og udelukkende findes i flueæskerne, det er længe siden den første lille nymfe svømmede i sæt bevægelser rundt i akvariet, og jeg husker også de 8 vårfluelarver i hus, jeg studerede dem i 14 dage det var meget interessant, men de åd mange bregner, som jeg fodrede dem med fra mit store fiske akvarium. Mange fluer og nymfer er trukket ud af ørreder og
sat i vand, de fleste var døde, men enkelte overlevede og var til min beskuelse meget interessante. Fluerne i mappen er bundet så farverne passer når de kommer i vand.
Jeg elsker fisketure alene, ja allerhøjst med en mere jeg hader højrøstede og pralende fiskere, jeg er ikke den type af natur som fisker i flok eller er en bil fuld på vej til åen.
Jeg har prøvet at gøre heldet til et minimum og ikke kun få en tilfældig fisk, men prøve at undlade tilfældighederne, for mange fiskere overlader det hele til tilfældigheder uden de faktisk aner det, mange fluefiskere aner ikke hvorfor de går og fisker netop med denne flue.
Alf Schmidt
>
[1]Jeg tror, at Alf Schmidt mener "for små", ellers er der ingen sammenhæng med det følgende.
Gå til side 1
<< >>
