Kysttur til djursland
Sæt kryds i kalenderen søndag d. 13. marts.
Vi tager turen til kysten efter en af de flotte blanke havørreder der er der nu. I skrivende stund har jeg næsten dagligt hørt om fangster af pæne fisk – så de er der!
Vi mødes ca. kl. 7:30 på parkeringspladsen ved Kalø slotsruin, hvor der er et rundstykke og vi laver en plan for, hvilke pladser vi fisker på.
Er du nybegynder på kysten, trænger du til lidt råd til fluefiskeriet, kan du ikke finde det rigtige blink eller noget helt andet, hjælper vi gerne med gode råd og vejledning.
Vi fisker til vi ikke orker mere eller vandet bliver for koldt 
Hvis du gerne vil være sikker på et rundstykke så giv enten Palle (51 87 13 32) eller Kim (26 11 17 05) et kald senest dagen før.
P.S. du skal selv medbringe kaffe/the samt en madpakke hvis du vil have dette.
Hvis nu vinden driller helt vildt så kan det ske vi skifter mødested, men så skal der nok komme en opdatering her.
mvh Palle & Kim
