Dødsfald: Æresmedlem Axel Rosen
Vores mangeårige æresmedlem, Axel Rosen, Højbjerg, sov søndag 31. marts stille ind.
Axel Rosen var ved sin død 96 år gammel, og dermed foreningens ældste medlem. Han valgte for godt et år siden at indstille sit lystfiskeri, som han havde dyrket med stor lidenskab siden de tidlige drengeår. Axel Rosen var således foreningens første juniormedlem, som første gang figurerede på medlemslisten i 1926.
Axel Rosen var som sin far apoteker, og lærte faget på faderens apotek i Hadsten. Selv overtog han i 1965 Sct. Pauls Apotek i Jægergårdsgade i Århus, som han drev i 13 år.
Axel Rosen var gennem hele sit liv en aktiv og passioneret fluefisker, en fornøjelse, han delte med sin hustru Gertrud, der døde for fire år siden. Da Axel i november 1996 blev udnævnt til æresmedlem fortalte hun med et glimt i øjet, at hun selv havde indstillet fiskeriet 3 år tidligere, da hun selv fyldte 80 år, men at Axel jo stadig var en ung mand, og næppe ville lægge stangen, selvom han nu også havde rundet 80 år.
Axel og Gertrud Rosen var et kendt par i de seriøse sportsfiskerkredse, og Axel fiskede med mange af de personer, der i dag har næsten mytologisk status i det danske lystfiskeri. Blandt andet havde Axel som stor knægt haft fornøjelsen af at have den kendte Skjern Å fisker skomager Hans Bagge som læremester, når HLF’s formand, M.P. Sørensen, tog ham med til Skjern Å i sin noget ukomfortable Chevrolet-lastvogn. Knægten skulle jo sidde på ladet……! Men også indehaveren af danmarksrekorden for laks, den berømte tobaks- og vinhandler D.C. Dinesen var blandt fiskekammeraterne. Axel og Gertrud holdt i mange år en fælles fiskeferie ved Karup Å sammen med Dinesen og dennes ligeledes fluefiskende hustru, Ruth Poulsen. Og fiskeriet lod sig ikke begrænse af Danmarks beskedne størrelse. I mange år stod også de skotske og norske laksefloder på listen over steder, hvor Axel og Gertrud færdedes hjemmevant.
Axel Rosen var således et overflødighedshorn af viden og erindringer om lystfiskeriet i Danmark i hele den periode, hvor det fiskeri, vi i dag kender, er udviklet. Han fulgte interesseret med i Danmarks Sportsfiskerforbunds gøren og laden, og har gennem tiden skrevet adskillige artikler til “Sportsfiskeren”. Og han støttede også økonomisk op om foreningsarbejdet – således er vores egen vandløbsfond baseret i en donation fra Axel Rosen, der flere gange er blevet suppleret. På samme måde etablerede man i Aarhus Lystfiskerforening i 1980’erne en “Rosens fond”, der blandt andet finansierede den meget smukke kammerfisketrappe, som tidligere ledte fiskene forbi Skovmøllen i Giber Å.
Med Axel Rosens bortgang har vi mistet den sidste kilde til førstehåndsviden om foreningens tidlige historie, og han vil alene af den grund være savnet. Heldigvis er der medlemmer, der har hørt Axel fortælle i forbindelse med f.eks. jubilææer, og som dermed kan supplere de oplysninger, vi har fra mødereferater og avisudklip.
Som formand fik jeg med jævne mellemrum en opringning fra Axel Rosen, der lige ville høre hvordan det gik i foreningen, og om der skulle være brug for en håndsrækning til arbejdet. Og jeg har også af og til truffet ham ved Lilleåen, hvor han især var glad for de nye spang, vi begyndte at sætte op for nogle år siden – de havde betydet, at han havde set dele af åen, han aldrig tidligere havde set i sine mere end 80 år som lystfisker.
Æret være hans minde!