El-fiskeri i Lilleåen søndag den 3. december
Vi el-fisker igen i år i Lilleåen efter avlsfisk til Gudenåens Ørredfond.
GØF har forsøgt at finde avlsfisk i Gudenåen men desværre har der ikke været tilstrækkeligt med havørreder til at dække behovet. Der skal produceres store mængder havørreder for at kompensere for den spærring som Tangeværket udgør i Gudenåen.
De indfangede avlsfisk transporteres til Skibelund Havørredopdræt hvor de stryges søndag den 10. december.
Avls Fiskene genudsættes herefter i Gudenåen og kort tid herefter søger de ud i havet for at starte en ny sæson.
El-fiskeriet starter kl 9:00 ved søndergade broen i Hadsten og fortsætter herfra gennem Lilleåparken til broen ved vester ringgade.
Der vil være meget fin lejlighed til at følge fiskeriet igennem Lilleåparken, hvor alle selvfølgelig er velkommen. Har du lyst til at hjælpe til med arbejdet kan du sende besked til mig.


