Hvorfor gøre det nemt?

De seneste par uger har man kunnet se et ikke alt for elegant syn langs åen. Efter at jeg sidste år havde udfyldt min samlede fangstrapport for året, med én havørred, synes jeg nemlig, at jeg nu vil sætte en stopper for dette grove overfiskeri, og sætte sværhedsgraden lidt op: jeg er begyndt at fiske med flue!

Det startede egentlig med, at jeg tog fluestangen med en aften, hvor jeg var ude og spise grillpølser ved Fiskerly. Jeg fiskede jævnligt med flue, da jeg var 12-14 år, og har købt en del grej som ”voksen”, men aldrig rigtig fået gang i det igen. Vores nyeste bestyrelsesmedlem Morten var der også, og han var så venlig at kaste et blik på mit fluegrej. ”Sikke en flot gammelt hjul” sagde han bl.a. om mit ”Dragonfly” fra forrige århundrede, hvilket jeg valgte at tage som en ros. Morten valgte en flue ud i min æske, ordnede mit forfang og viste mig, hvordan man binder sådan en str. 14 flue på (det gør man så åbenbart ikke med den blinkknude, jeg plejer at bruge?). Så sendte han mig ned til åen, hvor jeg begyndte at piske vandet med en tørflue. Hvorfor gøre det nemt?

Efter ca. 10 minutter var jeg meget tvivlende over for projektet. Det er ganske enkelt utroligt, hvor mange ting sådan en flue kan sætte sig fast i, og hvor helt enormt stærk f.eks. en brændenælde kan være, når man prøver at hive flue og line ud af sådan en!

Men så skete der noget. Ud af det rene ingenting var der pludselig liv for enden af linen. Det viste sig, at en af de mange 25-30 cm regnbueørreder, som slap ud for et par måneder siden, havde fundet min lille tørflue for fristende. Den næste times tid lykkedes det mig at fange 4 af den størrelse, og på en klasse 6 stang var det faktisk rigtig sjovt. Kastene lå bestemt ikke altid hvor jeg gerne ville have dem, men det, at der skete noget med jævne mellemrum, gjorde det hele lidt sjovere. Det er spændende at fiske til ringende fisk.

Nu har jeg så været ude 5-7 gange, og det er stadig de små regnbuer, der gør det sjovt, men jeg ser efterhånden frem til, at der kommer ”rigtig” action på klingen. Jeg har to gange haft en havørred til at ”banke på”, uden at den rigtig har taget fat. Morten er fortsat med at opmuntre mig, til en grad så jeg er helt rørt. Han har både købt en ordentlig flueæske til mig (et fund på Lilleåmarkedet, hvor vi stod på HLF’s stand sammen) og han har fyldt den med hjemmebundne fluer. Også forfang har han forsynet mig med, og sidste onsdag, efter grillpølserne ved Fiskerly, var der ikke mindre end tre mand, som hjalp med at rense og smøre min flueline, så jeg slap for at høre på den irriterende hylen, som jeg ikke rigtig kunne forstå, hvor kom fra, men som altså skyldes en beskidt og tør flueline (Bendt Ø. tog mig i lære på det punkt, og fik Henning til at rense min line med en klud, mens Morten hentede smørelse).

Hele denne historie blot for at fortælle, at jeg er dybt taknemmelig over den hjælp, jeg har fået. Det har været lærerigt og sjovt, og jeg ser frem til mange flere timer ved åen, med fluelinen fanget i træer og buske, tørfluer der er våde og modhug som falder alt for tidligt, eller alt for sent. Jeg synes det er fantastisk, at vi har en forening, hvor man kan få så megen hjælp, blot ved at stå frem og erkende sin uvidenhed.

For at hjælpe andre, som måske kunne få samme ide, vil jeg her viderebringe nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig:

–    Et forfang er altid præcis så langt, at fluen fanger noget græs/buskads, når du prøver at samle linen op, for at komme videre

–    En flue med forfang kan binde sig selv fast på fluelinen, så du er nødt til at give op og gå hjem, når det er blevet tusmørke

–    Det betyder faktisk noget, om du går på højre eller venstre side af åen (hvis du kun kan kaste med højre hånd)

–    En tørflue er kun en tørflue, hvis ham der fisker den, kan finde ud af det

–    En våd tørflue kan også fange fisk

–    For lidt line ude giver nogle forkølede kast, for meget line ude giver nogle forkølede kast

–    En fisk der ringer, får din puls i vejret, når du fisker med tørflue

–    En fisk der ringer, kan blive meget stille, når man kaster en hvid flueline hen i synet på den

–    Det er aldrig for sent at prøve noget nyt

Tak til de, der har hjulpet, tak til de portionsørreder, som har holdt humøret oppe, og knæk og bræk ved åen. Der er smukt derude for tiden.

Mvh. Peter Sander